Antivirus-guru anholdt for mord
Den amerikanske computerprogrammør og anti-virus guru John McAfee er blevet anholdt af politiet i Belize mistænkt for mordet på sin nabo.
Mordet fandt sted i starten af november, og siden har McAfee været på flugt fra politiet. Under hele sin flugt har han blogget om sin uskyld, og om hvordan han bliver sat op af politiet i Belize. Ifølge ham selv er det hele én stor konspiration for at få ham ned med nakken.
Tidligere på året blev McAfees hjem ransaget af amerikanske myndigheder på grund af mistanke om produktion af stoffer. Under ransagningen blev der da også beslaglagt en del forskelligt udstyr på adressen.
Uanset skyld eller ej, er hele historien et glimrende oplæg til en Hollywood-film, så det varer nok ikke længe, før vi ser sådan en. Skulle du være interesseret i at læse McAfees eget udlæg af historien, kan du finde hans blog her.
John McAfee er grundlæggeren af McAfee sikkerhedsfirmaet, der blandt andet er specialiseret i anti-virus programmer og internetsikkerhed. McAfee var en af de første personer, der udviklede anti-virus software og anti-virus scannere.