Apple får patent på multi-touch

Nu ser Apple endelig ud til at have fået patent på multi-touch. Eller i hvert fald på en del af det.

Apple får patent på multi-touch

Steve Jobs præsenterede stolt den første iPhone tilbage i starten af 2007, og sagde samtidig, at Apple havde ansøgt om utallige patenter på alle de nye opfindelser i deres nye mobil. En af de ting som iPhone var først med på mobilmarkedet var multi-touch, og det har de nu fået patent på.

Detaljer uklare

Blot få uger før offentliggørelsen af den originale iPhone ansøgte Apple om at få patent på såkaldt pinch-to-zoom via multi-touch, og det er det patent, som det amerikanske patentkontor nu har givet Apple. Det er dog ikke umiddelbart al pinch-to-zoom, som Apple nu har patent på. Det ser ud til, at det amerikanske firma blot har patent på to på hinanden følgende pinch-to-zoom-handlinger, men de præcise detaljer er lidt uklare.

Selvom Apple ikke med et har fået patent på alting, der har med pinch-to-zoom eller multi-touch at gøre, ser de dog ud til nu at stå en smule stærkere på patentsiden. Og det vil de sikkert ikke være langsomme til at gøre brug af i deres igangværende retssager mod blandt andet Nokia og HTC.

Kilde: Patently Apple

Fortsættelsen i sagen

Her får du den kronologiske fortsættelse i historien og anvisning til absolut seneste nyt om temaet. Redaktionen fandt det relevant at følge op på temaet. 28/9/2010 gik redaktionen videre og kørte en opfølgning med artiklen om På besøg hos Google: “Havde vi behov for Android?” (Del 1/3) – Artiklen kan læses her. Seneste nyheder om iPhone ser du her..