Apple hyrer sikkerhedsekspert fra USA’s nationale sikkerhedstjeneste
I takt med at Apples succes vokser og vokser, stiger paranoiaen og uroen for at mennesker med skumle bagtanker vil forsøge at få del i succesen, så nu sikres Apple-fortet.
Det er selvfølgelig ikke det første tiltag, men det er bestemt et af de mere opsigtsvækkende tiltag, at man nu har ansat David Rice i koncernen.
Han er tidligere sikkerhedsanalytiker i National Security Agency, og han har arbejdet som kryptolog i den amerikanske flåde. Med sin meget store viden har han de senere år gjort sig en stor karriere i at bekæmpe cyberkriminalitet, og den afføder altså nu en ansættelse ved Apple.
En af tankerne bag ansættelsen af Rice er at man udadtil vil vække større tillid blandt især de offentlige aftagere af iPhones og iPads.
Kilde: AppleInsider.com