Apple stopper torrentprogram til iPhone

Nu er opmærksomheden endnu en gang faldet på Apple, der har stoppet et program til iPhone. Denne gang handler det om programmet Drivetrain, som gør det muligt at fjernstyre sine torrentdownloads. Årsagen består i at programmet kan anvendes til ulovlig fildeling.

Apple stopper torrentprogram til iPhone

Drivetrain er navnet på et nyt program til iPhone – med en brugerflade, der kan styre torrentprogrammet Transmission på computeren derhjemme, direkte fra mobilen.

Ifølge hjemmesiden iLounge, kunne Apple i sin tid oplyse, at godkendelsen af programmet påkrævede “uventet ekstratid”. Derefter fik udvikleren David Maza en email fra Apple, hvori han fik at vide, at hans program ikke blev godkendt til App Store:

“Denne type af programmer anvendes ofte til krænkelse af tredjepersons rettigheder”, skrev Apple som begrundelse.

Udvikleren David Maza fortæller til iLounge at afslaget er “morsomt” og at torrentprotokollen ikke er ulovlig. Hans program gør det bare muligt at fjernstyre sin computer. David Maza påpeger også at der tidligere fandtes et sådan program på App Store (nemlig Trackr), som gør det muligt at fjernstarte torrentdownloads med programmet uTorrent.

Kun programmer, som godkendes af Apple, bliver en del af programbutikken App Store til iPhone og iPod touch. Eftersom programbutikken er den eneste mulighed for at installere programmer på sin iPhone uden at hacke den først, giver det Apple mulighed for at indføre denne type censur.

Du kan læse mere om Drivetrain på dette link.

Kilde: iLounge.com

Sagen er ikke slut

Siden redaktionen kørte denne nyhedsartikel er der kommet nyt i sagen. Redaktionen har holdt fast i temaet. d. 30/11/1999 fulgte vi artiklen op med nyheden om Den nye iPhone bliver 50 procent hurtigere – Historien kan du læse her. Læs også seneste nyt om emnet ved at trykke her..