Den nye iPhone bliver 50 procent hurtigere

Specifikationerne for den nye iPhone er blevet lækket, og det ser ud til, at den nye model fra Apple har fået et en væsentlig hurtigere indmad.

Den nye iPhone bliver 50 procent hurtigere

Nu er der under en måned til, at Apple forventes at præsentere deres næste iPhone, men ingen ved endnu præcis hvad de vil præsentere. Vi har dog set indtil flere forskellige indikationer gennem den seneste tid, og nu ser det ud til, at vi kender de fleste af specifikationer i kraft af nye lækkede oplysninger.

Ifølge de nye oplysninger, som stammer fra et kinesisk forum, hvor et enkelt skærmbillede af den nye model også er blevet lagt op, skulle den nye iPhone få en processor på 600 MHz, mod de 400 MHz, som den nuværende iPhone kører med. Desuden skulle rammene også være blevet fordoblet til 256 MB, således at selv store spil nu ikke skulle være nogen sag at afvikle. Der skulle også blive 32 GB indbygget hukommelse mod de nuværende maksimalt 16 GB, og kameraet skulle blive på 3,2 megapixel og have autofokus. Endelig skulle den nye model også få en FM-radio og et digitalt kompas, hvilket vi også har hørt rygter om tidligere. Designet, skærmen og batteriet skulle til gengæld forblive stort set uændret.

Kilde: Engadget Mobile

Fortsættelse:

Historien slutter ikke her. Redaktionen kunne ikke slippe temaet. 30/11/1999 kørte vi fortællingen om iPhone slået af 2-for1-BlackBerry – Den kan læses her. Og der er sket meget siden. Klik her for at læse seneste nyt om temaet..