Apple Watch kan måle åndedrætsfrekvens når du sover
I dag kan man bruge Apple Watch til mange ting, særlig sundhedsrelateret. For eksempel kan brugerne nå deres søvnmål ved at skabe en rutine før sengetid, og det måler f.eks., hvor længe man sover, puls og iltniveau i blodet.
Mål åndedrætsfrekvens under søvn med WatchOS
Med det nye watchOS 8, der ruller ud til efteråret, får brugerne endnu bedre indblik i deres generelle velvære ved at måle deres åndedrætsfrekvens under søvn. Åndedrætsfrekvens dækker over antal vejrtrækninger pr. minut. Til det formål bruger Apple Watch det indbyggede accelerometer til at måle åndedrætsfrekvensen og disse oplysninger kan ses i appen Sundhed på iPhone sammen med tendenser over tid.
Denne måling er også tilgængelig for udviklere, som kan bruge den med tilladelse via HealthKit.
Se også: Billig Apple Watch
Vejrtrækning bliver til Mindfullness
I watchOS 8 bliver Vejrtrækning-appen i øvrigt til til Mindfulness-appen, som byder på en forbedret vejrtrækningsoplevelse, plus den nye øvelsestype, Refleksion.
Refleksion hjælper brugerne med at fokusere og være til stede i nuet. Disse øvelser tager helt ned til et minut og kan udføres hvor som helst og når som helst. I hver refleksionssession får brugeren vist en unik tekst, som giver stof til eftertanke og bidrager til en positiv indstilling.
For eksempel kan brugeren få vist en tekst i retning af “Tænk på et tidspunkt for nylig, hvor du havde ro i sindet. Genkald dig den følelse nu” eller “Tænk på en ting, du er taknemlig for, og overvej, hvorfor det er så vigtigt for dig.”
Vejrtræknings- og refleksionsøvelserne indeholder desuden tips, som hjælper brugerne med at få mere ud af de enkelte øvelser.
Der kommer også to nye træningsfunktioner, nemlig Tai Chi og pilates.
Se også: Nyheder om smartwatch