Imation Link Powerdrive test – harddisk og batteribank i ét

Powerdrive kombinerer ekstralagring og ekstra batteri til sin iPhone.

Imation Link Powerdrive test – harddisk og batteribank i ét

Noget, der kan ramme dig, især hvis du ser film på din iPhone, er, at batteriet ret hurtigt løber tør. Skærmen er jo det, der bruger mest batteri, især med høj lysstyrke, og derfor er det særlig velkomment, at Powerdrive, som denne sag kaldes, både fungerer som batteribank og kan oplade din telefon og aflaste den, når det kommer til lagring.

Funktionen er altså, at du kan tilslutte boksen til computeren via USB og på den måde både oplade det indbyggede batteri, der som batteribank derefter kan oplade din mobil, og overføre det indhold, du vil have tilgængeligt på din mobil, uden for den sags skyld at bruge al den værdifulde hukommelse, din telefon har.

Læs også: Test af tilbehør til iPhone.

Kun via selskabets egen app

En vis begrænsning er der dog. Eftersom iPhone og iOS ikke understøtter hukommelseskort, kan du ikke gemme lige, hvad du vil på enheden og regne med at have adgang til det fra telefonen.

Indholdet er kun tilgængeligt via selskabets egen app, så du kan ikke regne med at lagre apps eksternt. Derimod kan du jo sagtens flytte film og billeder, du har taget med mobilens kamera, til Powerdrive og på den måde have mere at den interne hukommelse fri til apps og andet.

Læs også: Guides og test af iPhone.

 

Let installation

Installationen går uden problemer, og første gang du tilslutter boksen til din telefon, genkender telefonen den og sender dig direkte til App Store og appen, du skal bruge for at kunne bruge den eksterne hukommelse.

Mens jeg ladede enheden op via computerens USB-stik, sørgede jeg også for at overføre lidt filmfiler i forskellige formater. Da jeg prøver at teste apparatet med telefonen, begynder jeg dog med at overføre alle de film og billeder, jeg har taget, fra telefonen til den eksterne hukommelse.

Imation Link Powerdrive test - harddisk og batteribank i ét batteribank batteribank

Smart til film og billeder

Det går hurtigt med at overføre en fil ad gangen, efter at jeg har markeret dem i appen. Når de er overført, kan du altså slette dem fra telefonen, hvilket kan være godt på ferien, når man måske ikke har computeren med sig, men fotograferer flittigt, så telefonens interne hukommelse let bliver fuld.

Især på ferien kan man altså overføre alt fra telefonens album med jævne mellemrum, og det kan man altså gøre hvor som helst. Man er ikke bundet til hverken computer eller stikkontakt.

Det er altså ét anvendelsesområde – at aflaste telefonens egen hukommelse.

Et nærliggende område er at gemme film, som jeg allerede har nævnt, og at afspille dem på telefonen. Filmene, jeg prøver med, afspilles alle korrekt, trods forskellige formater, og det eneste minus, jeg bider mærke i, er, at man ikke kan spole i en del film. Ellers lader alle film til at køre uden problemer.

Du finder dog ikke filmene via systemet som sædvanlig. Al adgang til indholdet i Powerbanks hukommelse foregår via den specielle app, men det er jo ikke noget større problem.

 Se også: Sammenlign priser på iPhone 6.

 

For lidt batterikapacitet

Opladningen fungerer tilfredsstillende, selvom man kunne ønske, at kapaciteten i denne batteribank var noget større. Man kan forestille sig, at lagringen bruger størstedelen af pladsen på enheden, mens batteriet har fået en mindre andel.

Opladningen kan du slå til og fra ved hjælp af en lille knap på siden af enheden, så du kan tømme indhold og overføre filer uden at tappe af det eksterne batteri i denne batteribank.

Rent fysisk er enheden flot designet. Tilslutninger i form af USB og lightning-stik integreres flot, når de ikke er i brug, og ”foldet sammen”, er enheden helt kompakt. Her er tilmed en holder til telefonen, der kan slås ud fra siden.

Det er dog fast, så vinklen på telefonen bliver ikke helt optimal. Det afhænger jo lidt af hvilken afstand, du har til telefonen, når du kigger. Helhedsindtrykket er trods dette, at Powerdrive kan være en god følgesvend, især på ferien, når kameraet bliver brugt flittigt, og stikkontakter kan være langt væk.

Se også: Mobiltelefoner med lang batterilevetid.

 

Imation Link Powerdrive

Mål: 64 x 73 x 21 mm
Vægt: 110 gram
Batteri: 3.000 mAh
Hukommelseskapacitet: 16/32/64 GB
Til: iPhone 5 og frem med iOS eller nyere
Tilslutning: USB 2.0 lightning
Pris: ca. 650 kroner (16 GB-versionen)
Karakter: 7/10

 

Fortsættelse:

Vi følger op med den seneste udvikling om temaet. Steen Jørgensen valgte at gå videre med sagen. 10/2/2015 tunede vi igen ind på emnet med artiklen; Test af batteribank – iWALK Extreme Trio (6000/10.000mAh) – Tjek artiklen her. Seneste nyheder om iPhone kan du læse her..