Stor efterspørgsel på B&O’s højtalere til 500.000 kroner

B&O Beolab 90 højtalerne til 499.999 kroner er der stor interesse for, ifølge B&O-forhandlere.

Stor efterspørgsel på B&O’s højtalere til 500.000 kroner

Da B&O i starten af oktober lancerede deres nye højtalere, Beolab 90, var der mange der rystede på hovedet. Ikke over designet eller lyden – specielt lyden skulle være absolut verdensklasse. Det var prisen, den var galt med.

Beolab 90 har nemlig et prisskilt på 499.999 kroner. Altså ikke lige et produkt, der ville vende den økonomiske skude for B&O, der gennem mange år har haft problemer med økonomien. Men måske kritikken af B&O’s satsning må holde lidt igen.

I hvert fald skriver Børsen nu, at flere B&O-forhandlere melder om stor interesse for Beolab 90 trods det heftige priskilt.

Se også: Guide til mobilabonnementer med musik

“Fantastisk interesse for Beolab 90”

B&O-butikken i Herning, hvis indehaver Børsen har talt med, har allerede solgt tre eksemplarer og butikken melder om “fantastisk” interesse for B&O’s nye højtalere.

B&O vil ikke oplyse, hvor mange eksemplarer de har solgt af højtalerne på verdensplan. B&O har tidligere meldt ud, at de regner med at sælge 500 eksemplarer i dette finansår og pressechef Jan Helleskov siger til Børsen, at den plan holder.

Se også: Nyheder om B&O højtalere

Kilde