Besparelser på Tysklands 3G
De seks licenser, der tidligere i år blev bortauktioneret i Tyskland, hæmmer udviklingen af 3G i hele Europa. Og det skyldes først og fremmest, at de seks teleoperatører tilsammen måtte ryste op med 373 mia. kroner for licenserne. Men nu summer den tyske teleindustri af rygter om, at der er hjælp til finansieringen på vej, og at teleoperatørerne tilmed skal få nogle af pengene igen. Meget taler nemlig for, at de tyske teleoperatørerne får mulighed for at dele udgifterne til 3G-nettet på samme måde, som de svenske teleoperatører kan deles om fremtidens telefonnet.