B&O Play klar med Beolit 17: Bærbar bluetooth højtaler med nye funktioner

B&O Play er nu klar med en ny bluetooth højtaler i et bærbart format, nemlig Beolit 17. Se nye funktioner og pris for den nye højtaler.

B&O Play klar med Beolit 17: Bærbar bluetooth højtaler med nye funktioner

Beolit 17 er designet af den danske designer Cecilie Manz – hun har valgt at holde den i et design, der minder om forgængerne Beolit 12 (2012) og Beolit 15 (2015).

Robust design og bedre lyd

Højtalerens top og bund er lavet i robust materiale, der skulle kunne modstå dagligdagens strabadser. Gitteret, der omkranser højtaleren, er i aluminium, og håndtaget, der er designet til at bære højtaleren i, er fremstillet af kernelæder. På toppen af Beolit 17 er der en bakke, hvor du kan lægge din smartphone.

Højttalerens gitter er ændret lidt rent designmæssigt og det er med til at gøre Beolit 17  til den mest kraftfulde Beolit-højtaler til dato, forklarer B&O.

Se også: Bedste bluetooth højtaler

Lang batteritid

Batteritiden er på 24 timer – det er efterhånden blevet et trademark for B&Os bærbare højtalere at have så lang batteritid.

Se også: Google Cast Multiroom til B&O højtalere

 

Nye nyheder i Beolit 17

Beolit 17 kommer med en ny connect-knap, som åbner for en række muligheder gennem Beoplay Appen. I Beoplay Appen kan du vælge mellem fire forskellige funktioner, som bliver aktiveret, når du trykker på connect-knappen, der er placeret på toppen af højtaleren.

Man kan for eksempel indstille en alarm, der vil vække dig med en af to mulige B&O PLAY-alarmtoner eller den sidst afspillede sang på din smartphone. Det er muligt at snooze og eller deaktivere alarmen.

Man kan også vælge ‘Forbind’. Den funktion giver nem adgang til musik med connect-knappen, der med det samme afspiller den sidst afspillede sang på din smartphone.

‘Betjening’ er en simpel funktion, der lader dig afspille eller pause musikken ved at trykke én gang på tilslutningsknappen. Ved to tryk skifter du til næste sang. Endelig er der ‘ToneTouch’, hvor man kan afspille sin favorit ToneTouch-indstilling.

Se også: BeoPlay M5 – større højtaler med større lyd

Pris og tilgængelighed

Beolit 17 lanceres i Natural og Stone Grey og kan købes til en vejledende udsalgspris på 3.799 kroner. Beolit 17 kan købes i Bang & Olufsen butikker, på på selskabets hjemmeside eller i udvalgte tredjeparts-forhandlere.

Se også: Nyheder om B&O