Dæk så, teleselskaber!

Socialdemokraterne forlanger nu, at mobilselskaberne skal tvinges til at lave fuld dækning over det danske land

Dæk så, teleselskaber!

Socialdemokraten Frode Sørensen mener, at der skal være muligt at tale i mobiltelefon overalt i Danmark, og kræver at Videnskabsminister Helge Sander med lov tvinger mobilselskaberne til at dække hele Danmark.

Ifølge Frode Sørensen kan man ikke byde mobilbrugerne i dagens Danmark, at de ikke kan bruge mobiltjenesterne når de vil, hvor de vil, fordi der ikke er fuld dækning.

Nu vi er i gang, så har vi her på redaktionen også en række krav, som vi mener, skal tvinges gennem ved lov:

– Hele Danmark skal dækkes med trådløs internetforbindelse, da det simpelthen ikke kan passe, at vi ikke kan komme på internettet, hvis vi for eksempel går en tur langs Vesterhavet.

– Alle DSB-toge SKAL køre til tiden – alt andet er direkte forkasteligt!

– Biograferne skal gennem lov tvinges til at gennemføre, at vedkommende, der sidder på sædet foran, ikke spærrer så meget som en promilledel af udsynet – andet kan man ikke byde biografgængerne.