Deezer test: Alternativet til Spotify og Wimp er grimt men har masser af musik

Den store musikstreamingtjeneste Deezer skal dyste med tjenester som Wimp og Spotify. Vi har testet, om den har noget at byde ind med på din iPhone, iPad, Android og computer.

Deezer test: Alternativet til Spotify og Wimp er grimt men har masser af musik

Brugerflade og brugervenlighed

Det er let at søge på kunstnere, albums eller sange og det hele præsenteres overskueligt. Ikke visuelt pænt på iPad, der er en masse spildplads og det er vel egentlig ret trist sat op, men det er overskueligt sat op på en liste efter det, der ligner udgivelsesår.

Også på computeren er det visuelt trist sat op og her bliver det endnu tydeligere på den store skærm – specielt den meget spildplads der er.

På mobilen er det sat visuelt sat på samme måde, også halv trist, men spildpladsen er ikke så opsigtsvækkende som på tabletten og computeren.

deezer-desktop

På computeren ser startskærmen, som vi ser herover. fornuftig ud, men når man søger på musik, bliver det ikke præsenteret særligt indbydende. Det samme gælder for iPaden, som vi kan se herunder.

deezer ipad (4)

 

På mobilen er den visuelle del noget mere spiselig end på computeren og iPad.

deezer android (6)

 

Startskærmen på mobilversionen er desuden rigtig fin med hurtige indgange til for eksempel ens playlister og favoritalbums, man har downloadet eller bogmærket, og søgefeltet er også med på startskærmen.

Den mobile udgave af Deezer er klart den bedste sammenlignet med udgaverne til tablet og computer.

deezer andrid startskærm

 

Det er let at orientere sig efter genrer på iPaden og mobilen, men det irriterer mig, at jeg ikke selv kan arrangere genrerne i den rækkefølge, jeg ønsker.

På startskærmen er for eksempel Pop, Indie, Rock, Dance, Hip hop og Country. Her kunne jeg godt undvære et par af dem mod at få metal og blues i stedet for, så jeg slipper for at bladre.

deezer (2)

At Emmilie de Forest er på charts-listen under Rock, virker besynderligt, når bands som Alice in Chains, Primal Scream og Queens of the Stone Age også figurer under Rock. Med al respekt for Emmilie de Forest, så hører hun altså ikke til i samme kategori som ovennævnte rock-bands.

For at få genrer frem på computeren, skal man trykke på et popup-ikon til højre for Deezer Recommends. Det synes jeg er unødvendigt, nu der er masser af plads til at have alle genrer listet op ved siden af hinanden her. I det hele taget er playeren på tablet og computer rodet og uinspireret sat op.

Radio-funktionen er heller ikke noget, der er kræset om visuelt på hverken tablet eller smartphone og da vi tester på computeren, anbefales vi at lytte til julemusik – i starten af juni, hvor solen skinner fra en klar blå himmel. Det holder ikke.

deezer-radio-julemusik-om-sommeren

Desuden er der meget få radiokanaler at vælge mellem. Dog er det en god funktion, at man kan lytte til artist-baserede radiokanaler.

deezer android (7)

 

Så vil du gerne høre musik, der ligger i samme kategori som Alice in Chains, ja så kan du taste det ind i søgefeltet øverst til højre. Så kommer der en beskrivelse frem af bandet, hvor du kan vælge Radio Channel, og så får du serveret musik fra Alice in Chains samt andre bands i samme kategori. Det holder!

Den funktion fungerer både på computer, tablet og mobil, men vi oplever næsten altid, at den er virkelig langsom i radio-delen, når vi søger på denne måde. Ofte orker vi ikke ventetiden og dropper det.

Til mobil og tablet lytter man til Deezer-musikken via en app, men på computeren gør man det via en internetbrowser, og det kræver ikke et særskilt installeret program. Det er faktisk meget fedt, at man ikke er afhængig af et program, der skal være installeret på computeren som hos Wimp og Spotify, men lige nu er brugerfladen betydeligt ringere end hos de to konkurrenter.

På næste side kommer vi ind på lyd og pris

Emnet er ikke færdigdebatteret

Siden vi publicerede denne historie er der kommet nyt om sagen. Steen Jørgensen kunne ikke lade sagen ligge. 6/6/2013 publicerede vi en historie med fokus på VAIO Duo 13, VAIO Pro og VAIO Fit: Nye notebooks fra Sony VAIO-serie – Fortsættelsen om emnet kan læses her. Læs også seneste nyt om temaet her.