Del din workout med vennerne

For et par måneder siden gjorde Nokia det muligt at lægge data fra sine løbe- og cykelture op på nettet. Nu bliver det også muligt at dele dem med sine venner på Facebook.

Del din workout med vennerne

Hvis man har svært ved at finde gejsten til at komme i løbetøjet og få løbet sig en tur, er hjælpen her måske allerede. I hvert fald har Nokias Beta Labs nu udviklet en ekstra dimension til Nokia Sports Tracker. Nokia Sports Tracker er et program til Nokias S60-smartphones, der ved hjælp af GPS kan logge din løbe- eller cykeltur. Derefter kan man se sine data fra turen – såsom fart, distance og hastighed – på computeren.

Det kan dog muligvis blive lidt kedeligt kun at sidde og se på sine egne data, så derfor er der altså nu kommet muligheden for at lægge sine data op på sin Facebook-profil – hvis man altså har sådan én. Derved bliver det nemt at sammenligne sine egne resultater med ens venners.

Den nye funktion til Nokia Sports Tracker kan findes ved at følge linket herunder.