Den bedste pris på LG G2? Prisforskelle på 60 procent!

LG G2 rammer i disse dage de danske butikker. Den tilbydes mange steder, men prisforskellene er store. Vi har undersøgt markedet for LG G2.

Den bedste pris på LG G2? Prisforskelle på 60 procent!

Ofte er det sådan, at teleselskabernes mobilpriser er betydelig lavere end markedsprisen uden abonnement, men du skal have tungen lige i munden og fingeren godt plantet i jorden, for du kan hurtigt brænde nallerne og ende med at betale dyrt for selv de bedste tilbud.

Det gælder også for LG 2G, som i har testet og været begejstrede for og er langt hen ad vejen en konkurrent til smartphones som iPhone 5S og Sony Xperia Z1. Men pas på – prisforskellene mellem den dyreste og billigste samlede pris på LG 2G inkl. mobilforbrug er mere end 60 procent!

Læs vores store test af LG G2 her.

Sådan får du den bedste pris på LG G2

Vi har set nærmere på teleselskabernes bedste tilbud og rangeret dem i forhold til indholdet af mobilpakker. Ved samtlige tilbud er købsprisen lavere end markedsprisen på 4.300 kroner.

Tabellen nedenfor gør det enkelt at sammenligne priserne ift. mobilforbrug og teleselskabernes priser på LG G2 og tilhørende mobilpakke. Du  bør som udgangspunkt vælge tilbuddet, der passer bedst til dit mobilforbrug.

 

lg-g2-ny

 

Om prissammenligningen

Prissammenligningen omfatter de billigste 10 forskellige mobilpakker fordelt på 6 mobilselskaber, som vi kunne finde. Mobilpakkerne varierer på indhold og pris. Den samlede pris (LG G2 + forbrug) viser den bedste pris, du kan forvente at betale for mobilen og seks måneders mobilforbrug.

De virkelig gode tilbud er fremhævet i fed. Her er den samlede pris for LG 2G og seks måneders mobilforbrug lavere end markedsprisen LG g2 uden abonnement.

NB! Den bedste samlede pris forudsætter dog, at mobilpakken passer til dit mobilforbrug.

 

Det bedste tilbud?

Prissammenligningen viser, at den bedste samlede pris på LG g2 opnås ved at vælge tilbuddet med den mobilpakke, der passer bedst til dit mobilforbrug. Hvis dit faktiske mobilforbrug passer til de markerede mobilpakker fra Telia og Call me, så kan du gøre et kup. Her er de samlede priser for LG g2 + seks måneders mobilforbrug lavere end markedsprisen for LG g2 uden abonnement.

Ved at købe LG G2 i et teleselskab og med en mobilpakke, der passer til dit mobilforbrug undgår du, at blive bundet til et unødvendig dyrt mobilabonnement. Det giver ingen fornuftig mening at købe mobilen dér hvor du får den laveste købspris hvis du efterfølgende bindes i seks måneder og må betale flere bondegårde for at bruge den.

Det kan blive meget dyrt at binde sig til en mobilpakke, der er for stor. Men det kan også blive ekstremt dyrt, at binde sig til en mobilpakke, der er for lille, for så kan taxameteret hurtigt løbe løbsk, når du må betale dyrt for forbruget, der overskrider mobilpakken. Jo bedre mobilpakken passer til dit faktiske mobilforbrug, desto lavere bliver den effektive pris, du må betale for LG G2 og dit mobilforbrug.