Den næste iPhone får dual core-processor

Engadget har fået fingrene i nye oplysninger omkring Apples kommende mobile produkter. De helt store ændringer sker dog under overfladen.

Den næste iPhone får dual core-processor

Apple har længe brugt hardware fra producenten Infineon, men med den seneste iPhone 4 til den amerikanske operatør Verizon har man valgt at bruge et chipsæt fra Qualcomm i stedet. Ifølge siden Engadget markerer dette et større hardwareskift fra Apples side, og ifølge deres kilder vil kunderne kunne nyde godt af dette, når iPhone 5 kommer på gaden til sommer.

De seneste oplysninger går på, at iPhone vil være baseret på en såkaldt Apple A5-processor, som i virkeligheden er en dual-core Cortex A9 processor fra Qualcomm. Processoren siges at være rigtig hurtig og kunne klare videoindhold i fuld HD uden problemer.

Understøtter flere netværk
Ifølge Engadgets kilder vil telefonens design også blive lavet fuldstændig om. Telefonen skal understøtte adskillige slags netværksforbindelser, herunder CDMA og UMTs, så den kan bruges på hurtige 3G-netværk i både Europa og USA.

Apple iPad 2 bliver formentlig navnet på efterfølgeren til Apples første bud på en tablet. Ifølge nye oplysninger vil den fortsat have en skærmstørrelse omkring ti tommer, men skærmteknologien vil minde om den fra iPhone 4’s Retina Display. Som noget helt nyt skal der også være plads til et SD-kort, så man kan udvide hukommelsen.

Ligesom iPhone 5 vil iPad 2 også understøtte flere forskellige typer mobilnetværk, så man kan bruge den i f.eks. Europa og USA.

Historien forstsætter

Siden vi bragte denne historie er der kommet nyt om sagen. Redaktionen kunne ikke slippe temaet. d. 14/1/2011 fulgte vi artiklen op med en artikel omkring Guide: Sådan gør du din iPhone til ultimativt game centerKlik her for fortsættelsen.. Temaet er stadig aktuelt. Klik her for at læse seneste nyt..