Den officielle La Liga fodbold app vil åbnet lytte med når du ser fodbold

LA Liga - Spanish Soccer Leagues Official skriver direkte i sine betingelser, at de vil bruge mobilen mikrofon og geo-lokation til at stoppe ulovlig visning af fodbold.

Den officielle La Liga fodbold app vil åbnet lytte med når du ser fodbold

‘LA Liga – Spanish Soccer Leagues Official’ – det er den officielle fodbold app til den spanske La Liga og den er netop kommet i en ny opdateret udgave. Og den udgave har åbenlyse planer om at bruge din mikrofon og din placering, selvom selve appen reelt ikke har behov for det, skriver flere internationale medier.

 

Fodbold-app vil bruge mikrofon og geo-lokation til at slå ned på svindel

I betingelserne står der, at de vil bruge mikrofonen og geo-lokationen på din mobil, når du ser fodbold, til at holde tjekke, om du ser La Liga-fodbold et sted, der ikke har lov til at vise La Liga-fodbold: “To detect fraud in unauthorized public establisments”.

Altså til at sikre sig, at for eksempel barer, der ikke har licens til at vise La Liga-fodbold, kan blive knaldet.

Se også: VM fodbold apps

 

Brugerne skal aktivt sige ja

Appen kan dog kun bruge mikrofon og geo-lokation, hvis den enkelte bruger selv siger ja til dette ved at krydse af i en boks. Det har alligevel fået mange op i det røde felt, at appen beder om at kunne lytte med på denne måde, da det beskrives som en ubehagelig overtræden af ens privatliv.

Andre mener dog, at det er i orden, da den enkelte bruger selv aktivt skal sige ja til, at appen kan bruge mikrofonen og geo-lokationen til at lytte med og vide, hvor du befinder dig samtidig.

Se også: Nyheder om privacy