Der er Android 7.0 Nougat i 15,8 procent af Android-enhederne
Google har lige rullet deres månedlige sikkerhedsopdatering ud til Nexus og Pixel, samt publiceret sikkerhedsdetaljerne, og sidst, men ikke mindst, er deres OTA-opdateringer begyndt at rulle ud nu også. Så dermed er det også tid til de seneste Android-distributionstal for den syvdagesperiode, der sluttede 11. september.
Distributionstallene er baseret på de aktive Android-enheder, der har været logget på Play Store i løbet af de syv dage, hvor der indsamles data. På den måde får vi et billede af, hvor mange aktive Android-enheder, der er, samt hvilken OS-version de kører.
Se også: Apps crasher langt oftere på iOS end Android
Android 7.0 på 15,8 procent
September-tallene viser, at Nougat er ved at udbrede sig og nu er at finde på 15,8 procent af enhederne. Sidste måned var tallet 13,5 procent, så det er en stigning på 2,3 procent. Men det er faktisk kun Nougat, der er steget i løbet af den seneste måned.
Alle de andre går ned. Android 6.0 Marshmallow falder med 0,3 procent til 32,2 procent, mens 5.0 Lollipop er faldet fra 28,8 til 21,2 procent. Endelig er der Android 4.4 Kitkat, der er gået fra 16 procent til 15,1 procent.
Se også: Anmeldelser af Android telefoner
Android 4 på vej helt ud
Ser vi på endnu ældre versioner som Android 4.1, 4.2 og 4.3 Jelly Bean ligger de på i alt 6,9 procent, mens Android 4.0 Ice Cream Sandwich og Android 2.3 Gingerbread ligger på hver 0,6 procent, også begge med et fald på 0,1 procent i forhold til måneden før.
Se også: Priser på Android telefoner
Android 8.0 Oreo på vej
Men der er jo et nyt system på vej, da Google lige er begyndt at rulle Android 8.0 Oreo ud. Det kommer dog formentlig til at vare et godt stykke tid, før vi finder Oreo repræsenteret på distributionslisten. Android 7.0 Nougat har været ude siden 2016, men har det stadig hårdt med at kæmpe sig op på listen. Det er stadig de ældre versioner Marshmallow og Lollipop, der dominerer blandt procenterne.
Der er ikke noget i vejen med Oreo, systemversionen kommer med en del forbedringer, men for de fleste Android-ejere varer det nok et stykke tid, før Oreo er tilgængelig for dem.
Har du mulighed for at opdatere din Android-telefon til en nyere udgave af Android, end den du kører med nu, så er det en god idé at gøre det, da du ellers går glip af vigtige sikkerhedsopdateringer.
Se også: Nyheder om Android