Domstol gennemhuller FBI’s sag mod Apple
Debatten om, hvorvidt Apple efter krav fra FBI bør låse en massemorders iPhone op i forbindelse med undersøgelse af sagen, har raset i et par uger nu.
Sagen står nok klar for de fleste, men lad os lige ridse den kort op. I december sidste år skød og dræbte et ægtepar i San Bernadino 14 mennesker. I forbindelse med FBIs undersøgelse af sagen, har FBI bedt Apple om at låse den enes morders iPhone. Det har Apple afvist med den begrundelse, at 100 millioner af brugere verdens over risikerer at miste deres retssikkerhed.
Andre store tech-selskaber som Facebook og Google har bakket Apple op, mens Bill Gates, stifter og mangeårig direktør i Microsoft, og præsidentkandidat Donald Trump har krævet, at Apple gør det. 51 procent af de amerikanske borgere mener, at Apple bør gøre det, mens 38 procent mener, at de skal afvise FBI’s krav.
Se også: Nyheder om San Bernadino skyderierne
Domstol på Apples side i San Bernadino-sagen
Nu sætter en domstol i New York så også spørgsmålstegn ved flere punkter i FBI’s krav til Apple. Det skriver flere amerikanske medier.
Der påpeges blandt andet bekymring for, hvordan staten vil agere i fremtiden, når den først én gang har fået en mobilproducent som Apple til at låse en borgers mobil op.
Og det handler ikke kun om retssikkerheden for mobiltelefoner i fremtiden, det drejer sig også om sikkerheden omkring fremtiden internet of things / tingenes internet. Bekymringen fra domstolens side er, at staten med den type værktøjer, som FBI kræver af Apple, vil kunne føre til ubegrænset overvågning.
Se også: Spar penge på iPhone
Myndighederne med modsigende udtalelser
FBI har også udtalt, at de ikke har midlerne til at åbne den låste iPhone, men domstolen henviser til en anden sag for nogle måneder siden, hvor myndigheden Department of Homeland Security har udtalt, at de netop har værktøjerne til at overskrive password-sikkerheden på en iPhone, der var en del af den pågældende undersøgelse.
Domstolen understreger, at FBI og myndighederne ganske enkelt ikke har en overbevisende sag, når de siger, det er nødvendigt med Apples hjælp til at låse San Bernadino-iPhonen op.
Se også: Apple vs FBI