Donald Trump rækker hånden ud til livstruet ZTE
Den kinesiske mobilproducent ZTE blev for nylig bandlyst af de amerikanske muyndigheder og ZTE blev forment adgang til at bruge amerikansk teknologi i selskabets produkter, her under mobiltelefoner. Tiltaget blev taget i brug, fordi ZTE i følge amerikanerne ulovligt havde handlet med Nordkorea og Iran, som ellers er omfattet af handelsblokade.
ZTE tæt på at dreje nøglen – nu kommer Trump til undsætning
Den amerikanske teknologi, som ZTE ikke længere kunne bruge, var for eksempel Snapdragon-processorer fra Qualcomm og påbuddet resulterede i, at ZTE i sidste uge måtte melde ud, at de var nødsaget til at stoppe en stor del af deres produkton og at der var reel risiko for, at de måtte dreje nøglen.
Men nu ser det ud til, at den amerikanske præsident Donald Trump arbejder på en løsning sammen med Kinas præsiden, Xi Jinping. Trump skriver i hvert fald i et tweet, at han og Jinping arbejder på en hurtig løsning, der kan hjælpe ZTE og han skriver samtidig, at alt for mange arbejdspladser er tabt i Kina på grund af sagen.
Påbuddet mod at bruge amerikansk teknologi i ZTE’s produkter havde oprindeligt et varighed på syv år, altså frem til og med marts 2025 og selskabet fik også en bøde på 1 milliard dollars.
Se også: Priser på gode smartphones
Hvorfor skifter Trump holdning i forhold til ZTE?
Toneangivende medier i USA vurderer, at Trump har ændret holdning til bandlysningen af ZTE, da han har brug for mest mulig støtte fra Kina i forbindelse med atomvåbenforhandlinger med Nordkorea, men der kan også være hjemlige årsager til det drastiske holdningsskifte.
Selvom ZTE er hårdest ramt, så rammer påbuddet også amerikanske virksomheder. ZTE er en af verdens største mobilproducenter og mister amerikanske virksomheder ZTE som kunde, kan det få alvorlige konsekvenser for dem også.
Se også: Nyheder om ZTE