Efterlyser bedre beredskab

Efterlyser bedre beredskab

Det er altid vigtigt, at fødderne gør, som hovedet bestemmer. I hvert fald hvis man vil nå frem til det ønskede mål. Men når man omsætter dette lille stykke lommefilosofi til forholdene i det danske beredskab, så kan man godt blive alvorlig i tvivl om, hvorvidt hoved og fødder overhovedet taler sammen.

Set fra bordet hos beredskabsforsker Niels Johan Juhl-Nielsen, til daglig arbejdende i Københavns Brandvæsen, så er arkitekturen i det danske beredskab ikke på plads. Orkanen i 1999, Roskilde Festivalen i 2000 og usikkerheden om bevillingerne efter 11. september 2001 viser dette.

Nogen må beskrive beredskabsarkitekturen, for kommunikation er meget mere end en meddelelse fra "ét punkt til et andet".

– Kommunikation er også ledelse, fordi kommunikationen spejler en organisation eller en hel beredskabsarkitektur. Den har vi for det første ikke på plads. For det andet så har vi i Danmark valgt en TETRA-model, hvor de enkelte beredskaber selv suverænt må og skal afgøre om TETRA er noget for dem. Det kan let blive til et meget broget kludetæppe. Og det er også at svække TETRA-teknologien allerede ved valg af implementerings-model, mener Niels Johan Juhl-Nielsen.

Statens ansvar

Grundlæggende er problemet, at der ikke er opnået enighed om, hvordan og på hvilket grundlag beredskabet skal agere samlet. Men problemet er også, at man i de enkelte enheder af beredskabet ikke har været gode nok til at sætte fokus på kommunikationen som et ledelsesværktøj.

Derfor er det selvfølgelig også et fremskridt, at der nu fra centralt hold er taget initiativ til en beredskabsanalyse og til at kommunikationslinierne i beredskabet kortlægges.

– Ingen snakker om problemerne med gammelt radioudstyr, selv om det er der. Efter 11. september var alle interesseret i at gøre noget ved problemerne og forbedre kommunikationen. Men så skinner solen igen, og Danmark vinder VM – og radiokommunikationen glider ned på dagsordenen! Man går næsten og håber på, at der sker en ny ulykke, så man kan tage debatten op på ny.

Netop 11. september har afgørende været med til at få kommunikation og strukturerne i det danske beredskab tilbage på dagsordenen. Men orkanen, Roskilde Festivalen, faren for mund-og-klov-syge, olieulykken i Østersøen, øvelserne på broerne medvirkede også til at fokusere på et effektivt beredskab og kommunikation.

– I dag er TETRA blevet et rent kommercielt anliggende ligesom GSM, fordi staten har valgt at udlicitere ansvaret for TETRA til to selskaber og nedtone andre modeller. Men staten kan ikke lægge ansvaret for noget så vigtigt som kommunikation i beredskabet fra sig. TETRA-teknologien er en oplagt mulighed for at give samfundet og borgerne en større sikkerhed og tryghed og samtidig en bedre ledelsesstruktur. Og så er det selvfølgelig staten, der må gå forrest og være problemknuser nr. 1, mener Niels Johan Juhl-Nielsen.

Behovet er der

Udover at være forsker hos Københavns Brandvæsen, så er Niels Johan Juhl-Nielsen også formand for den brugergruppe, der følger TETRA. Og fra arbejdet her er hans indtryk helt klart, at der er behov for TETRA.

– Der er ingen tvivl om, at brugerne efterlyser TETRA-teknologien, så TETRA har sin berettigelse. Både det offentlige og erhvervslivet skriger efter en ny brugertilpasset radiokommunikationstekno-logi. Samfundet for sikkerhed og tryghed og erhvervslivet for en økonomisk drift i forhold til GSM.

– Radioudstyret er jo nogle steder så gammelt, at f.eks. den lokale beredskabschef har svært ved at sove om natten. Så på den led er der fokus på TETRA og kommunikation. Men det ændrer ikke ved, at strukturen mangler.

Niels Johan Juhl-Nielsen lægger ikke skjul på, at han gerne så en anden model for implementering af TETRA-teknologien. En organisering, hvor staten tog et langt større medansvar, end tilfældet er i dag.

Institut for TETRA

Et af problemerne ved at have to private mobiloperatører til at styre TETRA-implementeringen i Danmark er ifølge forskeren, at beredskaberne risikerer at blive fastlåst på to forskellige net med to forskellige typer udstyr, som ikke kan tale sammen. Dernæst er det et problem at andre løsninger udelukkes for brugerne.

– Når nu Motorolas TetraNet og Nokias T-Cell skal udvælge terminaler og applikationer til deres respektive net, så garanterer de to mobiloperatører, at det vil ske på baggrund af hver deres "certificering". Herved opnår vi ikke nogen fælles TETRA platform, hverken mellem mobiloperatørerne eller mellem det private erhvervslivs brugere. Spørgsmålet er bare, hvem der vinder, og hvem som taber i det spil? TETRA-teknologien er et alt for vigtigt anliggende til at overlade til leverandørerne, operatørerne og de enkelte brugere isoleret lokalt. Også EU burde arbejde for TETRA, siger Niels Johan Juhl-Nielsen.

Netop for at undgå, at beredskaberne og brugerne generelt lades i stikken, så mener forskeren, at der bør oprettes et uafhængigt europæisk applikations- og testinstitut, der skal arbejde for, at de forskellige systemer, terminaler og applikationer kan arbejde sammen.

– Så kan vi få perspektiv i TETRA udviklingen og undgå kostbare faldgruber. Og vi undgår at TETRA bliver bygget på en Nokia-platform, en Motorola-platform, en Simoco-platform, en Marconi-platform eller en helt femte, siger Niels Johan Juhl-Nielsen.