Eksklusivt: Vi har prøvet HTC Titan med Windows Phone Mango

Der er store smartphones, der er STORE smartphones. Og så er der HTC Titan med Windows Phone Mango. Helt eksklusivt bringer vi en stor gennemgang af HTC Titan.

Eksklusivt: Vi har prøvet HTC Titan med Windows Phone Mango

_Side 2 Skærmen_

Skærmem

Men 4,7 tommer er stort – og formentlig så stort, at Titan ikke er den smartphone, der får Windows phone ud til masserne. Det går fint nok at bevæge sig rundt i menuerne med én hånd, men når man skal skrive beskeder, så kniber det mere.

Det er ganske enkelt ikke lige til at nå de yderste taster på skærmen, hvis man bruger én hånd og prøver man, rammer i hvert fald jeg ret ofte forkert. Også selvom tasterne er ret store.

Heldigvis sidder der en god ordbog med danske ordforslag i Titan, så rammer man forkert, kan den delvist opveje det.

beskeder

Man kan også skrive med Titan i liggende stilling og så giver det selvfølgelig sig selv, at man skriver med begge hænder – og så fungerer det fint.

Vi har tidligere testet Windows Phone 7-modeller, der ikke havde dansk ordbog og dansk styresystem for den sags skyld, og det gør unægtelig en verden til forskel, at der nu endelig er kommet dansk sprog til. Jeg vil sige, at det ganske enkelt er altafgørende for at sikre at den daglige brugeroplevelse er en succes.

sms

Med Mango skulle man let kunne få læst SMS-beskeder op samt få mulighed for skrive tilbage uden at røre telefonen med hjælp fra avanceret talegenkendelse. Den funktion kommer dog ikke til at virke med dansk sprog her i første omgang.

Nu vi er ved beskeder, så er det let at vedhæfte billeder til SMS’er. Man trykker simpelthen bare på det lille klips-ikon nederst på skærmen, og så kommer man ind til billedgalleriet. En solid standardløsning.

Flere artikler om iPhone

Her får du sagens videre forløb. Redaktionen fulgte op på sagen. 31/8/2011 fulgte redaktionen op med fortællingen IT-forhandlere: Apple er værst – Historien bringes videre her. Er du interesseret i absolut seneste nyt om temaet, så klik her..