Er du Danmarks bedste gamer?
Spilbranchen er indtjeningsmæssigt større end musik- og filmbranchen, sammenlagt, så det er i den grad et indbringende marked, at begive sig ind på. Yderligere er spilindustrien i rasende vækst, hvor næsten hver anden dansker over 18 år spillet på computer, konsol eller mobiltelefon.
Derfor kommer TDC nu med en stor spilkonkurrence, der kombinerer tre platforme som PC, Xbox 360 og mobiltelefon. Der er præmier til de 2.000 bedste deltagere, og yderligere overraskelser i form af to nye spil, der bliver lanceret undervejs i turneringen.
– Det er sjovt at spille og vildt underholdende. Spillene bliver mere og mere avancerede og af høj kvalitet, og det er derfor naturligt, at det er et område i vækst, som vi gerne vil satse på. Folk er grebet af den nye sportsgren, og vi vil selvfølgelig også gerne være med, hvor det sker. Vi tilbyder allerede tv og film, og på musik er vi førende. Danmarks Bedste Gamer bliver forhåbentlig et stort hit, som bliver en årligt tilbagevendende begivenhed, siger Jesper Bjerre, vicedirektør i TDC.
Det er muligt at tilmelde sig til konkurrencen på tdconline.dk, der løber fra uge 42 til og med uge 49.