Her er Samsungs nye A-serie med Galaxy A7, A5 og A3
Samsungs A-serie, eller ”nu laver Samsung endelig metaltelefoner”-serien, hvis vi skal være lidt kyniske, har vist sig at være fuldt ud kompetente telefoner til prisen, når vi tidligere har testet dem (A3, A5, A7).
Nu lanceres efterfølgerserien med tre nye telefoner, Galaxy A3, Galaxy A5 og Galaxy A7. Langt hen ad vejen handler det om telefoner, der er meget lig de tidligere, med Android 5.1 (ingen info om opgraderingsmuligheder), understøttelse af Samsung Pay (når det nu kommer), et kamera der starter på mindre end et sekund, Super Amoled-skærm og metalcover.
Der er dog også forskelle, dels i skærmstørrelsen på henholdsvis 5,5, 5,3 og 4,7 tommer for A7, A5 og A3, men også i form af Fuld HD-opløsning på de to store, og ”kun” 720p på den mindre.
Mens Galaxy A7 kan prale med octo core processor på 1,6 GHz og 3 GB RAM / arbejdshukommelse, kan Galaxy A5 mønstre octo core processor på 1,6 GHz og 2 GB RAM / arbejdshukommelse, mens A3 er det svage led i kæden på den front med 1,5 GB RAM / arbejdshukommelse og octo core processor på 1,5 GHz (Samsungs egen Exynos-chip i dem begge).
Samsung orker ikke nævne, hvilken opløsning kameraerne i telefonerne har, men det har vi så selv undersøgt og der sidder et kamera på 13 megapixel og A5 og A7 har også optisk billedstabilisering.
Begge telefoner kommer på markedet den 28. januar næste år og vil komme til at koste henholdsvis cirka 3..500, 3200 og 2400 kroner.