Ericsson taber stadig terræn

Ericsson taber stadig terræn

Fra at have haft en markedsandel på 8,7 procent i fjerde kvartal af 2000, er Ericssons globale andel nu faldet til 6,8 procent. Det viser helt friske tal for salget af mobiltelefoner i årets første tre måneder.

Det er Siemens, der har overhalet Ericsson i statistikken. Siemens beholder sin markedsandel på 6,9 procent og snupper dermed tredjepladsen foran Ericsson.

På førstepladsen er det ikke overraskende Nokia, der sidder solidt på toppen med 35,3 procent af markedet. Det er en stigning på 1,4 procent fra sidste kvartal i år 2000.

Nummer to er stadig Motorola, der endda øgede markedsandelen med en halv procent til 13,2 procent.

På en femte plads, finder man Samsung, der har øget fra 4,8 procent til 6,3 procent. Samsung er dermed ganske tæt på både Siemens og Ericsson.