Europæerne gider ikke iPhone
Apple mister markedsdele som aldrig før på det europæiske marked, og der er ingen tvivl om at den dårlige europæiske økonomi har en finger med i spillet. Ifølge analytikere fra Kantar Worldpanel ComTech er Apples markedsandel i Frankrig faldet fra 29% til blot 20% på et år, og det samme gør sig gældende for Tyskland, Italien og Spanien – her er markedsandelen også faldet markant.
En anden mulig grund til den faldende markedsandel kan være, at europæerne ganske enkelt er blevet trætte af iPhone. Springet fra iPhone 4 til iPhone 4S bragte ikke nær så mange nye funktioner, som nogle kunder måske havde ønsket, og der findes unægteligt folk, som nu straffer Apple for de manglende nyheder i iPhone 4S.
I USA er man dog ikke blevet trætte af iPhone – tværtimod. Cupertino-gigantens markedsandel er steget markant i USA. Apple stod for 25 procent af markedet for et år siden, og i dag er man angiveligt oppe på hele 36 procent. Også i England har Apple haft succes med at udvide sin markedsandel – fra 21 procent sidste år til 31 procent i år.
Redaktionen har mere til sagen
Flere forhold har spillet ind siden vi bragte denne artikel. Redaktionen fulgte op på historien. d. 9/12/2011 fulgte vi historien op med artiklen iPhone 3GS storsælger stadig – Læs her. Meget er sket siden. Du kan klikke her for aktuelle nyheder om emnet..