Få iPhone låst gratis op
Apple iPhone er ikke landet i Europa endnu, og hvornår det præcist sker er uvist, men i begyndelsen af næste år. Men “Jesus-fonen,” som den er døbt i kølvandet på massehysteriet, er nu blevet låst op – flere gange. Men nu er det gratis.
Det er et hold af hackere, der har arbejdet på, at få løst iPhone fra dens forbindelse til AT&T-netværket. Det betyder, at man nu kan købe en ulåst iPhone og bruge den herhjemme, hvis man har lyst.
Der havde allerede været tilbudt software, som kan låse iPhone op, men denne omgang er gratis. I følge Engadget og Gizmodo skulle hacket ikke være uden problemer, men hvis man følger anvisningerne skulle det ikke være noget problem.
Så hvis der sidder nogen, der har købt en iPhone billigt over eBay, er hacket kommet, så I kan sætte jeres danske SIM-kort i. Og måske kan dette forhindre Apple i at lave en aftale med en stor telefonileverandør a la den de lavede med AT&T. Vi hacker os jo bare ud af den.