Fast pris på al telefoni hos TDC
Som de første i Europa tilbyder TDC nu en ny erhvervspakke med lidt blandede godter. Deres nye abonnement, Flex Talk, er en flat rate-løsning, hvor prisen er den samme uanset om der ringes til mobil, fastnet eller IP-telefoner.
– Flex Talk viser, hvad vi i TDC kan præstere, når vi kombinerer vores kommunikationsløsninger og skaber teknologiuafhængige produkter med udgangspunkt i kundernes behov. Vi er stolte over at være verdensledende på området, siger Peter Stig Andersen, direktør i TDC Business Nordic.
Hele 95 procent af de offentlige kunder på fastnet-telefoni foretrækker flat rate, ifølge TDC.
– Flat rate telefoni er massivt efterspurgt i erhvervslivet og i det offentlige. Med en fast månedlig pris på alle samtaletyper kan vores kunder nu anvende den telefonitype, der passer til den enkelte situation, uden at skele til prisen. Derudover giver den faste pris fuld forudsigelighed om udgifterne til telefoni. Det vil medføre stor forenkling i administrationen for de budgetansvarlige i virksomhederne og i det offentlige, forklarer Peter Stig Andersen.
Abonnementet kommer i flere forskellige priser, hvor den laveste ligger på 399 kroner per bruger om måneden.
Fortællingen går videre
Næste interessante fortælling om emnet. Redaktionen har bragt sagen videre. 30/11/1999 vinklede vi sagen videre med sagen; Mobiloperatørerne: Vi har ikke behov for at sænke udlandspriser – Den videre fortælling finde om emnet finder du her. Redaktionen har fokus på tematikken. De seneste nyheder finder du her.