Forbløffende mange ser stadig VHS-videoer

I en tid med streaming-tjenester mig her og streaming-tjenester mig der kan det lyde forbløffende, at hver 6. dansker stadig ser VHS-videoer.

Forbløffende mange ser stadig VHS-videoer

Det virker som om, at stort set alle danskere ser video via en eller anden form for streaming-tjeneste, for eksempel Netflix, HBO, Cmore, Yousee og så videre

Derfor kan det virke overraskende, at der fortsat er mange danskere, at benytter VHS-videoer.

 

Se også: Mobilabonnementer med videofilm

14 procent har stadig en VHS-afspiller

En rundspørge foretaget af Epinion for Deloitte viser, at 14 procent af danskerne har en VHS-afspiller stående og at den stadig er i brug og 24 procent har en VHS-afspiller, dog gemt væk.

Lidt mindre overraskende er det, at stereoanlæg og DVD-afspillere også stadig er populære produkter i de danske hjem. 53 procent bruger således deres stereoanlæg til at afspille musik fra, mens 55 procent stadig har og bruger en DVD-afspiller, når der skal ses film.

Se også: Bedste tjenester til videostreaming

VHS er mest for de ældre

Medieekspert i Deloitte, Frederik Behnk, forklarer, at det især er de ældre generationer, der er gladest for de gamle VHS-videobånd.

“Selv om det efterhånden kun er samlere og nostalgikere, der køber VHS-bånd på internettet, er der tilsyneladende tusindvis af danskere, der stadig har hjemmevideoer og gamle film stående i reolen”.

“Blandt danskerne under 40 år siger blot 5 procent, at de ejer en VHS-afspiller, som stadig er i brug. Det tal stiger til 27 procent for danskerne over 60 år. Derfor må man tro, at de gamle videomaskiner på et tidspunkt har udtjent deres værnepligt, men den udvikling går altså væsentligt langsommere, end man umiddelbart skulle tro”, siger Frederik Behnk.

Se også: Bedste mobilabonnement for ældre

Dine VHS-videoer kan være penge værd

Frederik Behnk bemærker i øvrigt, at hvis man skulle være på vej til at skrotte hele sin VHS-samling, så skal man lige tænke sig om og bruge lidt tid på at undersøge værdien af VHS-videoerne. Der er nemlig nogle VHS-videoer, der er i høj kurs hos samlere og derfor mange penge værd.

“Der er flere eksempler på VHS-bånd, der er solgt for tusindvis af kroner på auktioner på internettet. Så inden man smider hele samlingen i containeren, kan det altså godt betale sig at se, om der skulle ligge et stykke genbrugsguld gemt imellem båndene”, lyder rådet fra Frederik Behnk.

Se også: Nyheder om underholdning