Første billeder af fashionabel Nokia

På nettet er der netop dukket billeder op af en ny hidtil ukendt model fra Nokia. Den bliver formentlig en del af den fashionable L'Amour-kollektion.

Første billeder af fashionabel Nokia

Det er noget tid siden vi har hørt om nye modeller i Nokias designorienterede L’Amour-kollektion. Men nu ser det endelig ud til, at der er godt nyt for designglade mobilentusiaster. Sitet QQ.com har nemlig fået fat i billeder af en helt ny model fra Nokia, der formentlig bliver en del af Nokias L’Amour-kollektion.

Den nye model skulle få navnet 7310 Classic, men ellers kendes ikke meget til modellen. Formentlig får modellen dog et kamera på 3 megapixel og en skærm på 2,2 tommer med en opløsning på 240 x 320 pixel.

Hvornår modellen bliver lanceret, og hvad prisen bliver, vides endnu ikke.

Du kan se flere billeder af modellen ved at følge linket herunder.