Første indtryk af N2
Først med fingerstyret skærm
Menusystemet kan virke lettere uoverskueligt i starten, men man lærer det faktisk hurtigt at kende, og man løber ned over for eksempel web-tilpassede sider ved enten at bruge joysticket, eller ved at køre fingeren ned over skærmen.
Lyder det bekendt, det med fingrene på skærmen? Ja, Apple iPhone, LG Prada og HTC Touch har jo alle tre dette, men faktum er, at det var Neonode som startede med dette system i sin tid.
Materialet på de første version var ikke superlækkert. Den nye N2 er betydeligt bedre sat sammen, og materialerne er gummi, holdt i en mat sort farve. Det får N2 til at virke mere kompakt. Det er dog ikke kun synsbedrag, for N2 er betydelig mindre end forgængeren.
Ingen hukommelse
I hvert fald ikke intern. Neonode N2 har alting liggende på hukommelseskort, inklusiv selve styresystemet. Når man får telefonen ind af døren, sætter man simpelthen simkort og SD-kort i, og derefter virker mobilen. Den virker altså ikke uden SD-kortet.
Anderledes på flere punkter
Neonode ligner ikke de andre, og det gør dens menuer heller ikke. Man har delt skærmen op i tre vertikale og tre horisontale områder. Midten er, som på de fleste andre telefoner, selve området hvor tingene sker, men de øvre og nedre dele ligner ikke helt andre mærkers menuer. Det kræver lidt tilvænning, men man kommer hurtigt efter det.
Man skal virkelig kun røre skærmen let, før den reagerer, og den er temmelig præcis samtidig. Når man for eksempel skriver sms-beskeder, så bekræfter telefonen tegn med en kort vibration.
Weblæseren, eller browseren om man vil, tilpasser sig til siderne man surfer rundt på. Man ruller i websiden ved at køre fingrene langs kanten af skærmen. Med weblæseren kan man ikke benytte sig af joysticken. I flere andre funktioner, er det valgfrit om man vil bruge joystick eller fingrene.
N2 reagerer kvikt på kommandoer. Den trykfølsomme skærm gør det hurtigt at arbejde med den. Den har dog et styresystem og en flok menuer man skal vænne sig til. Dette kommer dog uden tvivl efter et stykke tid sammen med telefonen.
Fakta Neonode N2
Type: Quadband gsm, gprs
Mål: 47x77x14,7 mm
Vægt: 60 gram
Skærm: 2,0 tommers LCD, 176 x 220 pixels, 65 000 farver
I butikkerne: Tredje kvartal i år og via Neonode webshop
Pris: ca. 3500 kroner