Første indtryk: Nokia N97

Den hører til Nokias multimedie NSeries med masser af features, men den ligner mest en rigtig business-mobil. Vi har prøvet N97, som er Nokias nye flagskib.

Første indtryk: Nokia N97

Det er let først at opfatte N97 som en businessmobil. Jeg gjorde det selv, da jeg begyndte at lære telefonen at kende. Grunden er først og fremmest tastaturet og den høje pris, der gør, at den næppe bliver et almindeligt syn i landets skolegårde.

Æ, ø og åååå nej…

Tastaturet er godt at skrive på, men ærgerligt at det mangler dedikerede taster til æ, ø og å. Man mærker hurtigt, at æ, ø og å på egne taster er noget, der virkelig forenkler skrivningen. På N97 sidder æ, ø og å på tasterne k, l og ;. For at skrive æ, ø eller å skal man først trykke på funktionstasten og derefter på en af tre taster. Havde æ, ø og å haft deres helt egne taster, havde det gået lidt hurtigere at skrive. Man kan heller ikke bare holde for eksempel tasten k inde i et par sekunder for at skrive æ.

Touch-delen

Jeg synes, at Nokia mislykkedes med logikken konsekvensen i de fingerstyrede dele, for meget ofte bliver jeg overrasket over, hvordan telefonen reagerer på mine tryk. Nogle gange er et tryk nok, andre gange skal man først trykke en gang for at markere og derefter endnu en gang for at vælge.

Det her betyder, at jeg nogle gange venter på, at der skal ske noget, mens telefonen venter på, at jeg trykker igen. Men det betyder også, at jeg nogle gange kommer et helt forkert sted hen, fordi jeg trykker for meget. Når jeg anstrenger mig, kan jeg måske godt finde en rød tråd for, hvornår man skal trykke en eller to gange, men det er alligevel svært at finde ud af. Det burde ganske enkelt fungere, uden at man skal tænke sig om hver gang.

Programmer

Til forskellige programmer, som man downloader, tilbyder N97 en helt ny mulighed, og det er, at de programmer kan få et vindue på startskærmen og vise, hvad der sker netop nu. Det kan for eksempel gælde de seneste aktiviteter hos dine venner på Facebook, de seneste nyheder fra Blomberg eller nyhedsbureauet AP eller helt enkelt de nyeste e-mails, kalenderoplysninger eller direkte adgang til musikafspilleren eller en anden af telefonens funktioner.

De programmer, der findes, både i telefonen fra starten og tilgængelige til download, er desuden gode til at udnytte telefonens funktioner. De kan integrere med GPS, kamera og så videre, og faktum er, at man nogle gange opdager, at for eksempel GPSen er i gang, og så viser det sig, at det er for, at vejrudsigten på startskærmen skal tilpasse sig til din position. Den viser helt enkelt vejrudsigten for det sted, hvor telefonen befinder sig. Den slags detaljer er smarte.

Film

Som multimediemobil med en stor skærm er film en af de ting, og som en del af Nokias program PC Suite til Windows findes der et sådant program. Det gennemsøger helt enkelt din computer efter film og lader dig vælge hvilke, der skal tilpasses og overføres til telefonen. Den kan ikke klare alle formater, men de fleste fungerer fint. Og eftersom telefonens skærm er en widescreen, kører det bare derudaf.

Med et par høretelefoner i ørerne kan man se film, og som minibiograf er N97 fin, da tastaturet bliver en holder for skærmen.

Web

Webbrowseren i telefonen er en, der også viser fuldstore sider, og ligesom de fleste andre programmer i N97 bruges en stor del af den højre skærmdel til store knapper. I webbrowserens tilfælde er det zoomværktøj og andre knapper til at vælge en ny side eller lukke programmet. Her forsvinder knapperne dog, når man ikke har brugt dem et stykke tid og giver hele skærmfladen til den webside, du vil se på.

Nokias webbrowser klarer til forskel fra de fleste andre også flash, så det gør, at du får en oplevelse ret lig det, du kan forvente på en almindelig computer.

Det er dog lidt mere trægt og sværere at navigere rundt på siderne. Man kan vælge mellem at trække med fingeren på skærmen eller at bruge navigationsknappen ved siden af tastaturet til at styre med. På små mobiltilpassede sider går det fint, men på de store dagblades sider, der i dag er på flere megabyte, kan telefonen ikke rigtig følge med alle billederne, tekst og annoncer i flash-format.

Læs og se mere

I næste uge kan du se, hvor gode billeder Nokia N97 tager samt se billedgalleri af den sammen med en konkurrerende telefon som HTC Touch Pro 2.

I næste nummer af Mobil, som er på gaden d. 9. juli, kan du læse en 5 sider lang test af N97.

I mellemtiden kan du få et lille smugkig på N97 på levende billeder her.