Første opdatering af iPhones firmware

Ligesom alle andre mobiler, har også iPhone nogle mangler eller fejl. Nu er den første opdatering kommet til telefonen, som blev lanceret for en måneds tid siden.

Første opdatering af iPhones firmware

Det er tæt på at være præcis en måned siden, at iPhone røg ind og ligeså hurtig ud af butikkerne. Fra starten er det blevet sagt, at telefonen vil kunne opdateres og opgraderes via iTunes. Vi var selv i New York og hente vores iPhone, og talte her med Apples repræsentanter på stedet. Når man spurgte til mangler eller fejl, så blev det oplyst, at der vil dukke opdateringer op til telefonen i nærmeste fremtid. En af bristerne, er at telefonen ikke kan vise Flash-baserede film i den interne browser Safari.

Opdatering hentes via computeren fra iTunes. Filen fylder cirka 7 MB, og hentes på samme måde som en pod-sending.Opdatering er hentet på cirka et minut. Iphones skærm kommer med meddelelsen Software Update, og når telefonen starter op igen, synkroniserer den, som sædvanlig, med netop iTunes. Alle tidligere indstillinger, og det man selv har lagt på telefon, forbliver som det er. Det er altid rart at en software-opdatering ikke rydder telefonen, så man skal starte forfra hver gang.

Denne første opdatering til iPhone indeholder udelukkende fejlrettelser, og har altså ingen nye funktioner. Udseendet er der heller ikke rørt ved. Så ens iPhone ligner stadig sig selv efter denne software-opdatering.

Seneste nyt i sagen

Her følger vi op med den seneste udvikling i sagen. Redaktionen kunne ikke slippe temaet. Efterfølgende d. 30/11/1999 bragte vi nyheden; Nu er iPhone låst helt opKlik her for den efterfølgende artikel.. Temaet lever stadig. Tjek de sidste nyheder om iPhone..