Fra 32-bit til 64-bit: 187.000 iOS apps forsvinder med iOS 11

Når iOS 11 bliver rullet ud, så vil 187.000 iOS-apps med 32-bit ikke understøtte det nye iOS, der kræver 64-bit - sådan tjekker du, om det går ud over dine favorit-apps.

Fra 32-bit til 64-bit: 187.000 iOS apps forsvinder med iOS 11

Der bliver tale om et rent slagtehus i Apples App Store, når iOS 11 bliver rullet ud. iOS 11 vil nemlig ikke understøtte 32-bits apps og det betyder, at godt 180.000 apps ikke vil være kompatible med iOS 11.

Det er ikke noget, der bør komme bag på udviklerne og ejerne af iOS-apps, for Apple introducerede allerede 64-bit processor med iPhone 5S i 2013 og begyndte faktisk allerede den gang at hinte stille og roligt, at udviklerne burde opgradere deres apps til den nye 64-bit-struktur.

Se også: Priser på iPad

 

32-bit apps fungerer ikke med iOS 11

I januar i år blev det mere alvorligt, da iPhone-brugere begyndte at få besked om, at 32-bit appene på deres iPhone og iPad ikke ville fungere med iOS 11. Der findes rigtig mange apps i App Store – det er længe siden, antallet rundede 2 millioner og de fleste er kompatible med iPhone og iPad med 64-bit processor.

Det vurderes dog, at omkring 187.000 apps ikke er det. De fleste af disse ikke-kompatible apps er spil, men der er apps inden for alle kategorier, der ikke understøtter iOS 11s krav til 64-bit.

32 bit vs 64 bit apps ios 11

Det vurderes dog, at appene ikke bare vil forsvinde samme dag, som iOS 11 bliver lanceret, men at de vil være i App Store lidt tid endnu og at de også vil virke på iPhones og iPads, der ikke bliver opgraderet til iOS 11. På et tidspunkt bliver de dog nok slettet.

Se også: Priser på iPhones

 

Test om du har 32 bit apps på din iPhone

Er du nysgerrig efter at vide, om du har 32-bit apps på din iPhone eller iPad, så kan du teste det allerede nu. Gå ind i Indstillinger > Generelt > Om > Apps. Her kan du se en liste over apps, der ikke er kompatible med iOS 11 med mindre de bliver opdateret.

Se også: Nyheder om iOS

kilde