Fusion er en realitet
Den svenske teleselskab Telia går sammen med det finske teleselskab Sonera, skriver Sonera i en meddelelse til børsen tirsdag eftermiddag.
Gennem længere tid har der været rygter om et samarbejde mellem Telia og Sonera. Men selv om Telia var interesseret i et direkte køb, så ender det altså som en fusion.
Sidste år omsatte Telia og Sonera for næsten 70 milliarder kroner tilsammen.
Den nye koncern, som får hovedsæde i Stockholm, vil have 34.000 ansatte og har i dag mere end otte millioner mobilkunder og syv millioner kunder på fastnettet.