Galaxy Nexus udskudt til december

Mens nogle lande kan få den næste Google-mobil allerede i denne måned, må vi herhjemme vente til begyndelsen af december.

Galaxy Nexus udskudt til december

 Samsung i Norden bekræfter nu for adskillige medier, at modellen Galaxy Nexus først vil ramme nordiske butikker omkring starten af december måned.

Der har tidligere været rygter om en lanceringsdato omkring midten af november måned, hvilket altså skulle have betydet at Danmark og de resterende nordiske lande ville være blandt de første lande til at få modellen.

Årsagen til at modellen først dukker op herhjemme i begyndelsen af december skal angiveligt være, at man skal bruge lidt tid til at oversætte telefonens sprog til de nordiske sprog. Den danske sprogpakke eksisterer altså ganske enkelt ikke endnu.

Samsung fortæller, at man ikke skal gå ud og købe modellen i udlandet, hvis man ikke kan vente til december. Man vil nemlig ikke være i stand til at kunne opdatere den til dansk sprog gennem officielle midler.