Godt nyt til Netflix-brugere og Venner-fans
Netflix skulle tilbage i 2015 have betalt cirka 650 millioner kroner for rettighederne til verdens måske mest populære tv-serie, Venner. De seneste dage har der været skriverier om, at Venner ved udgangen af 2019 ville blive fjernet fra Netflix, da Warner har rettighederne og i stedet vil vise serien på HBO.
Heldigvis er det kun i USA, at det bliver sådan fra 2020. Det oplyser Netflix Danmark til mobil.nu.
Netflix forklarer, at det på nuværende tidspunkt kun gælder USA. “Aftalen med Norden forbliver den samme”, slår de fast. De kan dog ikke oplyse, hvor lang tid endnu, Netflix har rettighederne til at vise Venner i Danmark.