Google klar med sin egen Siri til mobil og computer
Da Apple lancerede Siri, tjenesten hvor man kan spørge telefonen om alle mulige emner og så få svar, var de fleste meget imponerende over, hvor godt den fungerede. På vores kanter er det dog sjældent, man ser eller hører nogen bruge Siri, det skyldes nok specielt, at den endnu ikke forstår dansk.
Nu er Google så også på vej med deres pendant til Siri. Via Chrome i telefonen, computeren eller tabletten skal man kunne spørge om hvad som helst og få svar med det samme i form af lyd. Man skal ikke trykke eller aktivere en bestemt funktion, hver gang man vil spørge om noget, man stiller bare spørgsmålet.
Da Google demonstrerede funktionen spurgte de, hvad man kunne lave i byen Santa Cruz samt andre spørgsmål som blandt andet hvor lang turen var fra ens nuværende position.
Svaret kommer både som et visuelt søgeresultat og stemme.
Det skulle fungere ens på mobil, tablet og computer.
Man kan også bruge tjenesten til at indtale mails, man vil sende eller bede den om at minde dig om noget bestemt på et bestemt tidspunkt.