Gør din Nokia-mobil bedre
Med alle de muligheder og funktioner, der findes i dagens mobiltelefoner, er det svært at undgå et 100 procent fejlfrit produkt fra start. Derfor bliver der tit udgivet opdateringer, som retter disse fejl hen ad vejen. Tidligere har man som bruger været nødt til at besøge et servicecenter for at få opdateret sin mobil og rettet disse fejl, men det kan nu klares hjemmefra over internettet.
Det er dog ikke kun fejl, der bliver rettet, når man opdaterer softwaren. Der kan også være tale om, at nye funktioner bliver tilføjet til mobilen. F.eks. kan man med den nyeste software til Nokia N80 foretage internetopkald.
Klik på linket herunder for at downloade Nokia Software Updater. På siden findes også en liste over de modeller, der kan opdateres med det nye program