Gør mobilen til din digitale universalnøgle

Danske SMS Passcode vil gøre vores mobiltelefoner til et naturligt element ved sikre transaktioner på nettet.

Gør mobilen til din digitale universalnøgle

De fleste netbankers sikkerhed er bundet op på, at kunderne har en kode og en digital nøgle installeret på computeren.

Men der er en anden måde, mener danske SMS Passcode.

Firmaet har udviklet en løsning, der hiver mobiltelefonen ind, som et element i sikkerhedsproceduren.

Mange sikkerhedsfirmaer er begyndt at introducere de såkaldte tokens for at generere en vilkårlig kode fra gang til gang. Men for at minimere et voksende antal tokens fra forskellige udbydere, skal mobiltelefonen altså levere den vilkårlige kode.

I SMS Passcodes univers indtaster man sin kode på hjemmesiden. Efterfølgende sendes en engangskode til mobiltelefonen.

– I dag har alle, der har brug for at logge sig på det ene eller andet system, en mobiltelefon på sig. Og ud over alle de andre ting, man kan bruge en mobiletelefon til, kan den erstatte alle de tokens, vi er godt på vej til at få fyldt lommerne op med, siger direktør David Hall til Børsen.