Guide: Billedbehandling på din Android

Billedbehandling på mobiltelefoner er en svær nød at knække. For nogle år siden ville man knap have kommet på den idé, eftersom mobilernes skærme absolut ikke duede til det. I dag er det lidt anderledes. Større skærme med bedre opløsning og flere farver gør, at tanken ikke er helt i skoven. Læs om alle mulighederne her!

Guide: Billedbehandling på din Android

_Photoshop er ikke bedst_

Photoshop er ikke bedst

I computerverdenen er Adobe Photoshop, der fejrede 20-års jubilæum sidste år, den ubestridte konge af billedbehandling. Faktum er, at Adobe mere eller mindre har monopol på professionel billedbehandling og også har et godt fodfæste inden for videoredigeringsverdenen.

På Android-siden er det ikke helt det samme. Man finder da gode ting i Adobe Photoshop Express, og det er godt, at man også kan gemme sine billeder på en gratis konto på nettet (kræver registrering), men der er alt for få filtre og værktøj til, at det kan få topkarakter. Måske er det sådan, at Adobe endnu ikke har erfaring nok med at udvikle programmer til mobiltelefoner.Adobe Photoshop Express

Et firma, det næsten er lykkedes fuldt ud for, er Shinycore, der står bag Picasa Pro, som også findes i en mindre avanceret gratisversion. Picasa Pro er det nærmeste, man kommer et komplet billedbehandlingsprogram til Android på nuværende tidspunkt.Picasa Pro

Der er masser af Photoshop-agtige filtre at vælge imellem, og bruger man lidt tid på det, kan man faktisk få billedet til at se rigtig professionelt ud, selvom man har lagt effekter på. Det, man mangler, er mere områdespecifikke muligheder som at skabe uskarphed på en bestemt del af billedet. Et rigtig sjovt og godt filter er maskeringseffekten, hvor man kan lave et farvebillede om til et sort-hvidt og derefter stryge med fingeren der, hvor man vil have farverne til at lyse igennem.

Det er dog en god idé at bruge en større tablet i så fald, da det er meget svært at være præcis på mindre skærme. At man får en lille forhåndsvisning af, hvad effekten gør ved netop dit billede, er en rigtig værdifuld funktion.