Guide: Få Spotify på Android nu!
Der findes selvfølgelig gode musiktjenester som TDC Play og WiMP, men vil du gerne prøve den populære svenske tjeneste Spotify, som stifteren af Facebook, Mark Zuckerberg, har kaldt for den mest geniale musikapplikation i verden, så er det ikke så svært igen.
Her er en guide til, hvordan du kommer i gang, og hvordan du får Spotify på mobilen.
For at komme i betragtning til et Spotify-abonnement skal du oprette en betalingskonto i et af de lande, hvor det er muligt at bruge tjenesten. P.t. er det landene Finland, Frankrig, Holland, Norge, Spanien, Storbritannien og Sverige. Det er ikke muligt at bruge et dansk kreditkort, da det vil blive afvist.
Vi bruger i denne guide i stedet PayPal som betalingsform i den svenske del af Spotify. Det er vigtigt, at man ikke allerede har tilknyttet sin PayPal-konto til en dansk adresse, da det umuliggør denne opsætning.