Hemmelig forskning i otte år
Motorola, Ericsson og Nokia har alle ansøgt om patent på produkter, der kan reducere strålingen fra mobiltelefoner, fortæller The Times.
– Det er mystisk og meget tankevækkende. Hvis det virkeligt er så ufarligt som de (producenterne, red.) påstår, burde der jo ikke være noget i vejen for at fortælle om forskningen, lyder det fra Olle Johansson, der forsker i mobiltelefonens stråler ved Karolinska Instituttet til nyhedstjenesten Ekonomi24. Men ligesom i mange andre brancher, bliver løsningerne først vist frem, når der er så meget bevismateriale, at man ikke kan tale sig ud af det.
De indsendte patentansøgninger viser at producenterne igennem de sidste otte år har forsket i metoder til at mindske strålingen. Patentansøgninger der nu skal bruges i retssager om stråling i blandt andet USA.