Hold kontakten i live med den afdøde!
Opfindelsen er tysk og grundidéen er som følger: Når den afdøde er blevet begravet, gør en mobiltelefon det alligevel muligt at kommunikere, selvom kommunikationen må karakteriseres som en kende ensidig.
Telefonen leveres i en sort boks med højttalere, og batterierne har en levetid på mindst 12 måneder. Den tyske opfinder erklærer endvidere lyden for upåklagelig.
Af andre bizarre historier kan The Register fortælle om en kvinde, der hævder at have modtaget en tekstbesked fra sin afdøde kæreste, hvilket enkelte eventuelt vil finde en smule sært.
Telefonen og den sorte boks koster 1495 euro, hvilket er over 11.000 kroner. Forurettede købere kan returnere telefonen indenfor 18 måneder og få 50 euro (ca. 370 kr) tilbage.