251 styk: Stort set ingen kinesiske forudbestillinger af HTC 10

HTC vil rigtig gerne ind på det kinesiske marked med HTC 10, men i følge avis blev der kun bestilt 251 eksemplarer af den nye roste mobil de første 11 dage.

251 styk: Stort set ingen kinesiske forudbestillinger af HTC 10

HTC har længe kæmpet en hård kamp for ikke helt at ryge ud af smartphone-markedet, og nu ser det ud til, at lanceringen af HTC 10 er gået helt skævt i Kina. En rapport fortæller, at kun 251 personer har forudbestilt HTC 10 efter de elleve første dage, hvor det har været muligt at bestille hos to forhandlere.

HTC har ellers været ihærdige. De har gjort noget særligt for det kinesiske marked ved at slå noget af prisen i håb om at gøre telefonen mere tiltrækkende for de kinesiske kunder.

Se også: Priser for HTC 10

Svagere processor i HTC 10 i Kina

På det kinesiske marked valgte HTC derfor at sætte en Snapdragon 652 processor i telefonen i stedet for den Snapdragon 820, der sidder i telefonen på andre markeder. Altså at erstatte en top-processor med en mere middelmådig en af slagsen. På den måde kunne prisen komme ned på noget svarende til omkring 584 amerikanske dollar.

Men det lader da ikke til at have været en god idé. Kineserne vil åbenbart ikke have en simpel version af HTC 10, og selvom der fortsat var åbent for forudbestillinger frem til 8. maj, har det ikke været mange dage til at forbedre situationen for HTC og deres telefon. Forslaget begyndte 25. april.

Se også: De bedste mobilabonnementer til roaming

Bedre preorder i Taiwan

Bedre ser det ud i Taiwan, hvor HTC fortæller, at salget har overrasket positivt, så vi må bare vente og se, hvordan salget kommer til at se ud samlet.

Det er dog et stort hak i tuden, hvis HTC virkelig fejler så totalt på et stort marked som Kina. Men det betyder da, at HTC ikke behøver foretage en masse krumspring med specielle features og lignende for kineserne, som de måske vil være tilbøjelige til for andre markeder.

HTC 10 er en af de bedste smartphones på markedet lige nu – læs vores test af HTC 10.

Se også: Test af HTC mobiler

Kilde