HTC på vej med VR headset til mobiltelefoner – klar i næste måned

HTC er på vej med et VR-headset til mobiltelefoner, som de siger vil skille sig ud - "ikke bare et headset man slasker en mobil i".

HTC på vej med VR headset til mobiltelefoner – klar i næste måned

HTC satser på VR og har allerede givet os HTC Vive headsettet. Nu er selskabet på vej med et VR headset til mobilen, der er kompatibelt med deres egen nye U Ultra-telefon. Efter sigende skal headsettet komme allerede inden årsskiftet.

 

“HTC’s mobile VR-headset skiller sig ud”

Vi hørte første gang om planerne, da HTC’s chef for globalt salg, Chia-lin Chang, fortalte om headsettet ved U Ultra-lanceringen i Singapore. Her lagde han vægt på, at headsettet skiller sig ud fra andre VR-headsets til mobilen som Googles Daydream View og Samsungs Gear VR.

Ifølge Cnet sagde han ved lejligheden, at det nye HTC-headset er ”ikke bare er en mobil klasket på et headset.”

Se også: Test af VR-udstyr

HTC Vive er for dyrt

HTC har da også haft nogen succes med deres HTC Vive headset. Efter sigende har de overhalet konkurrenten Oculus Rift i antal solgte enheder. Det, der dog har gjort, at HTC ikke har haft samme succes som Sony med deres PlayStation VR, er flere ting.

Blandt andet den væsentligt højere pris på 6.000 kroner dollars og det noget mere komplicerede set up af systemet. Mobile VR headsets har det noget nemmere med at slå igennem på markedet. Udover Sonys PSVR headset, der for flere måneder siden rundede 1 million solgte eksemplarer, har Samsung solgt over 5 millioner af deres Gear VR headset.

Se også: Priser på VR tilbehør

Hvad kan være nyt i HTC’s Mobil VR-headset?

Der er dog også begrænsninger ved mobilt VR. En af de tydeligste tekniske begrænsninger er, at der ikke er positionsangivelse. Du kan derfor ikke ”læne” dig ind i en VR oplevelse med dem. Det bliver spændende at se, om HTC har fundet en løsning på dette, samt hvilke andre forbedringer de kan komme med, der skel skille dette headset ud fra dem, der allerede er på markedet.

Et gæt baseret på Changs kommentar er, at headsettet kommer med et indbygget display, så mobilen kun bruges til at hente VR-materialet. Den løsning prøvede LG i deres LG 360 headset, som de lancerede for et års tid siden, men som aldrig blev en succes.

HTC’s nye VR-headset til mobiltelefoner skulle komme senest i løbet af december – er prisen rigtig, kunne det måske blive interessant til julesalget.

Se også: Nyheder om VR-headset

Historiens videre forløb

Sagen er ikke slut. Redaktionen har fulgt op på emnet. Patricio Juarez fulgte op på historien. Efterfølgende d. 26/10/2017 publicerede vi et indlæg med tematikken Facebook satsede forkert med Oculus og VR – AR bliver langt større – Den videre fortælling finde om emnet finder du her. Læs også seneste nyt om emnet her.