Facebook satsede forkert med Oculus og VR – AR bliver langt større

Mark Zuckerberg spåede VR til at blive den næste store platform og havde et langsigtet mål på en milliard Facebook-VR-brugere. Meget tyder på, at de skulle have satset på AR i stedet for.

Facebook satsede forkert med Oculus og VR – AR bliver langt større

Der var store planer hos Facebook, da de opkøbte Oculus for tre milliarder dollars for tre år siden. Med købet satte Mark Zuckerberg sig et mål om at nå en milliard brugere af virtual reality (VR). Her tre år efter ser udsigterne ikke alt for gode ud, og det lader til, at augmented reality (AR) får langt større succes.

Se også: Billigere og smarter Oculus VR-headset i 2018

Facebook når ikke deres mål med virtual reality

I 2016 estimerede Facebook, at man ville kunne sælge op til 600.000 Oculus VR-headset, inden året var omme. Folkene fra det digitale researchfirma SuperData kunne dog rapportere, at der desværre kun blev solgt omkring 240.000 eksemplarer – altså under halvdelen.

Der var tre ting, som gjorde at Oculus ikke nåede det forventede salgstal. Prisen på 499 dollars var for meget for den almene forbruger; man skulle have en kraftfuld computer; og der var ledninger og sensorer, som skulle sættes op i hjemmet.

Facebook introducerede så Oculus Go, der er billigere, kræver ikke en computer og er ikke koblet op med ledninger og rum-sensorer. Det ser nu alligevel ud til, at Facebook får svært ved at nå 1 milliard brugere.

Se også: Mac-support af Oculus har lange udsigter

 

Augmented reality bliver større

Lige nu spår researchfirmaet IDATE DigiWorld, at der vil være op mod 61,6 millioner VR brugere i 2020 – i alt. Altså langt fra 1 milliard brugere. Andre rapporter tyder også på, at Facebook skulle have investeret i AR i stedet for, da den teknologi er spået en langt lysere fremtid rent økonomisk. 

Digi-Capital spår VR teknologien til at have en værdi af 25 milliarder dollars i 2021. Til sammenligning spår de AR til at blive en industri, der er 83 milliarder dollars værd i 2021. 

Se også: Priser på VR-tilbehør

Alle satser på AR

Microsoft, Google og Apple er alle tre firmaer, der investerer mange penge  AR-teknologien. Microsoft kommer løbende med opdateringer til Windows 10, mens Google og Apple præsenterer nye smartphones, hvor AR vil blive implementeret løbende. Der er også blevet åbnet op for software, der kan hjælpe udviklere med at skabe nye apps, der benytter sig af AR til brug på telefonen.

Det virker til, at man med AR kommer ud til langt flere brugere, der allerede har de nødvendige redskaber for at kunne opleve og bruge AR i hverdagen.

Se også: Nyheder om virtual reality

Fortsættelsen:

Siden redaktionen publicerede denne historie er der kommet nyt om sagen. katrine gik et skridt videre. 24/10/2017 publicerede redaktionen et indlæg omkring Huawei kan vær klar med sammenklappelig telefon i 2018 – Historien finder du her. Meget er sket siden. Du kan klikke her for aktuelle nyheder om emnet..