HTC stormer frem
Smartphoneselskabet HTC fortsætter med at kombinere gode salgsmarginaler med kraftig vækst og stigende interesse. Det frem går af selskabets kvartalsregnsrpport, som viser at producentens nettoindtægt efter skat for tredje kvartal udgør 13,8 procent af den totale omsætning. Nettoindtægten lyder dermed på 3,36 mia. danske kroner. Det er lavere end samme periode forrige år, men fortsat blandt branchens absolut bedste resultater.
Hvis man sammenligner med tal for samme periode i 2010, har HTC solgt 93 procent flere mobiler i årets tredje kvartal og rammer dermed en ny salgsrekord på 13,2 millioner enheder.
En af forklaringerne til HTC’s udvikling kan være det stærke varemærke, den gode produktportefølje og en bred distribution. En stor del af væksten kommer fra Asien og frem for alt Kina. Kina er det marked, hvor HTC har oplevet den store vækst. Antallet af solgte mobiler til Kina nidoblede mellem tredje kvartal 2010 og tredje kvartal 2011.
HTC forventer at de gode resultater fortsætter i årets fjerde kvartal. Hvis det holder stik, vil HTC kunne komme til at opleve en stigning i antallet af solgte mobiler på årsplan på omkring 31-42 procent.