HTC U11: specifikationer, funktioner og pris

HTC U11 hører, føler og forstår dig -sådan sælger HTC deres nye topmobil. Se specifikationer, funktioner og pris for den nye HTC U11 med BoomSound.

HTC U11: specifikationer, funktioner og pris

HTC U11 er nu lanceret og selvom der er tale om en dyr telefon, så kommer den med en den spændende ting, der måske kan retfærdiggøre prisen.

 

Edge Sense – tryk på HTC U11

En af de helt store nyheder i HTC U11 er Edge Sense, der er en ny måde at bruge ens smartphone på. Nu kan du tage en hurtig selfie, sende et billede i Snapchat, åbne dit boardingpas, tænde for lommelygten eller spørge din U11 om noget ved blot at give den et let eller hårdt klem – ikke noget med at låse skærmen op først eller vække stemmegenkendelsen ved at indtale et bestemt ord.

Man klemmer ganske enkelt bare på telefonen. Edge Sense, som teknologien altså kaldes, fungerer også under vand og med handsker på. Det betyder så også, at telefonen er vandtæt i henhold til IP67-klassificering – 30 minutter i en meter dybt vand.

Skærmen er i øvrigt på 5,5 tommer, beskyttet af Corning Gorilla Glass 5.

Se også: Sammenlign priser på HTC mobiler

 

Bedste kamera overhovedet

Kameraet er på 12 megapixel på fronten og det fokuserer og stiller skarpt på under 0,3 sekunder. Kameraet på HTC U11 er faktisk så godt, at det har opnået en rekordhøj score hos DxOMark og er kåret til at være bedre end Google Pixel, Samsung Galaxy S8, S7 Edge og alle andre telefoner.

HTC U11 understøtter videooptagelse i 4K-opløsning. Desuden kan du med funktionen 360 Real-Life Recording zoome videooptagelsen ind på et bestemt subjekt for at fremhæve lyden for at bringe personen eller lydkilden i fokus.

Se også: Telefoner med de bedste kameraer

BoomSound-højttalere

HTC U11 har to BoomSound-højttalere, så der vil være rig mulighed for at få god lyd ud af telefonen uden at bruge eksterne højtalere. Til headset skal man benytte et USB-C headset eller man kan bruge den medfølgende 3,5mm minijack-adapter til sit headset.

Se også: Bedste trådløse højtaler

 

HTC U11 har Amazon Alexa og Google Assistant

HTC U11 kommer både med Amazon Alexa og Google Assistant, så er du fan af digitale stemmeassistenter, så er U11 lige noget for dig. Brugerfladen i HTC U11 drives ellers af den kraftfulde Snapdragon 835 og 4 GB RAM. Det betyder også, art den har 4G med op til 1 Gbit/s datahastighed.

Se også: Sammenlign priser på de bedste smartphones

 

HTC U11 – specifikationer

  • Mål: 153,9 x 75,9 x 7,9 millimeter
  • Vægt: 169 g
  • Styresystem: Android 7.1.1 med HTC Sense og Edge Sense
  • Skærm: 5,5 tommer med 2.560×1.440 pixel og Corning Gorilla Glass 5
  • Processor: Qualcomm Snapdragon 835
  • RAM: 4 GB
  • Hukommelse: 64 GB + microSD-kort på op til 2 TB
  • Kamera: 12 megapixel, blænde f/1,7, UltraSpeed Autofokus, optisk billedstabilisator, Auto HDR Boost og 4K-videooptagelse med 3D-lyd
  • Frontkamera: 16 megapixel med blænde f/2,0 med BSI-sensor og HDR Boost
  • Batteri: 3.000 mAh

Pris og tilgængelighed for HTC U11

HTC U11 kan købes i farverne sølv og sort på det danske marked fra starten af juni til en vejledende pris på 5.790 kroner. HTC oplyser intet om, hvilke forhandlere der får telefonen i sortiment.

Se også: Nyheder om HTC U11