Hvornår har DIT teleselskab åbent?
Kundeservice hos de forskellige mobilselskaber er forskellig – meget endda! Mobil.nu har undersøgt de forskellige selskabers åbningstider, hvor kundeservice kan kontaktes. Nogle af selskaberne har gode åbningstider, mens nogle har åbningstider, hvor "almindelige mennesker" ikke har mulighed for at ringe.
Som udgangspunkt forsøgte vi at finde tiderne på selskabernes hjemmesider. Det viste sig, at nogle af selskaberne åbenbart ikke har lyst til at oplyse dem på hjemmesiden. Derfor var vi nødt til at ringe til dem.
Snak med selskaberne
Det selskab med de bedste åbningstider er Telia og TDC. Telia har åbent alle timer i døgnet hele ugen for privat personer, og 08:00 – 18:00 for erhvervskunder. Vi blev hurtigt enige om, at det var en smule mærkeligt, da det oftest er erhvervspersoner, som har brug for kundeservice i hverdagen. TDC har åbent døgnet rundt.
Ifølge Telia, så kan også erhvervskunder ringe til kundeservice døgnet rundt.
– Helt specifikke erhvervsspørgsmål, kan man kun regne med at få svar på mellem otte og 18 – men drejer det sig om et mere alment spørgsmål, så kan privatkundeservice sagtens svare, siger pressechef Rune Fick-Hansen til Mobil.nu.
Det selskab med de værste åbningstider er M1. Kun fem timer i hverdagene er der åbent på M1s linjer. Og det må siges, at være et dårligt tidspunkt, at have telefontid på – fra 10:00 til 15:00 udelukker en hel del mennesker, som arbejder på netop dette tidspunkt.
Det har ikke været muligt at træffe Mads Vejby fra M1 for en kommentar.
Sagen fortsætter
Efterfølgende kom der mere om sagen. Redaktionen fulgte op på historien. Allerede d. 30/11/1999 publicerede vi en opfølgning med en historie med fokus på Test af chat-programmer til mobilen – Klik her og læs historien.. Der er stadig liv i emnet. Læs seneste nyt om Telia..