IFA 2011: Galaxy Tab 7.7 og Galaxy Note er klar
Samsung er en af de helt store producenter på IFA messen, og de har da også mange spændende nyheder med i år.
Blandt de mest interessante nyheder er Samsung Galaxy Tab 7.7. Den er nemlig blevet udstyret med en skærm af typen Super-AMOLED plus, som både skulle være knivskarp med masser af detaljer og derudover sågar energibesparende.
Den nye tablet-computer er udstyret med en dual-core processoren på 1,4 gigahertz og kører med operativsystemet Android 3.2, der også har imponeret på andre tablets. Den vejer 335 gram og måler 7,89 mm i tykkelsen.
Noget af det smarte ved Samsung’s nye serie af tablets og mobiler er, at de kan fungere som fjernbetjening til Samsungs nye fladskærme. Det er selvfølgelig smart, for selv om fjernbetjeningen har det med at forsvinde, så ved de fleste, hvor mobilen er.
Samsung Galaxy Tab 7.7 har 3G og kan altså også bruges som mobiltelefon. Den kommer til at koste 5.000 kroner og kommer i butikkerne omkring nytår.
Galaxy Note – mobil notepad
Samsungs touchmobil Galaxy Note er også en af de store nyheder på IFA. Galaxy Note kan anvendes både som smartphone og notepad. En kundeundersøgelse foretaget af Samsung viste, at mange mobilbrugere efterspurgte muligheden for at kunne skrive tekstbeskeder med fri hånd ved hjælp af en pen. Galaxy Note er derfor udstyret med en pen, så man kan skrive noter eller opdatere kalenderen uden at skulle anvende det traditionelle tastatur. Det ligner det system, som tablet-computeren HTC Flyer er udstyret med, og vi er spændte på at se, om det for alvor slår igennem.
Pennen kan også anvendes til at understrege tekst i dokumenter eller elektroniske bøger. Galaxy Note har også fået en skarp Super-AMOLED skærm på 5,29 tommer. Lige som Galaxy Tab 7.7 har den også operativsystemet Android 2.3 og en dual-core processor på 1,4 gigahertz.
Galaxy Note kommer i butikkerne fra november og kommer til at koste 5.600 kroner.
Seneste tilføjelse i sagen
Siden redaktionen kørte denne nyhed er der kommer nyt i sagen. Redaktionen fulgte op på historien. Allerede d. 22/8/2011 gik redaktionen videre med artiklen Apple fremlægger nye falske beviser mod Samsung – Historien kan du læse her. Få også seneste nyt om temaet ved at trykke her..